![]() |
|
||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
||||
![]() |
|||||||||||||
|
|
|||||||||||||
Efterlysning - du kan bidrage til bevaring af kulturarven!Vi modtager meget gerne dine forslag til netsteder, som du mener bør bevares for eftertiden. Vores mål er at indsamle det danske internet så komplet som muligt. ”Det danske internet” betyder ifølge loven alle netsteder, som retter sig mod et dansk publikum. Som enhver ved, er det en vanskelig opgave. Derfor har vi valgt at indsamle netstederne på tre forskellige måder, som tilsammen sikrer den bredest mulige dækning. Men for at gøre indsamlingen så komplet som mulig, har vi brug for din hjælp. Du kan hjælpe os på tre forskellige måder: 1) Tværsnitshøstning:Fire gange om året høster vi automatisk alle dk-domæner. Men mange netsteder bruger andre ”efternavne” (Top-Level-Domæner), fx .com, .nu eller .net og lignende. Du kan hjælpe os ved at sende forslag til danske netsteder, der ligger uden for .dk-domænet ved at udfylde blanketten. 2) Selektiv høstning:Som supplement til tværsnitshøstningerne indsamler vi året rundt 80 udvalgte netsteder. De 80 netsteder skal dels afspejle medieoffentligheden i form af nyhedsmedierne, dels typiske og meget besøgte netsteder fra myndigheder, den kommercielle sektor og civilsamfundet. Endelig – og det er her du måske kan hjælpe – skal vi også indsamle et mindre udvalg af netsteder, som er specielle og unikke. Der vil typisk være tale om netsteder (også wikis og blogs) fra små miljøer med politisk debat, æstetisk og eksperimenterende webkunst og lignende. Du kan hjælpe os ved at sende forslag til danske netsteder fra små miljøer med politisk debat, æstetisk og eksperimenterende webkunst etc. ved at udfylde blanketten 3) Begivenhedshøstning:Særlige begivenheder indsamles to-tre gange årligt. ”En begivenhed” er defineret ved at den har så stor offentlig opmærksomhed, at den udløser nye netsteder og også i stort omfang behandles på eksisterende netsteder. Eksempler på ”forudsigelige” begivenheder er folketingsvalg og kommunevalg, mens ”uforudsigelige” begivenheder fx er naturkatastrofer eller krisen om tegningerne af Muhammed. I øjeblikket indsamler vi ikke nogen speciel begivenhed - når vi gør, vil det være annonceret på denne side. |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
|
|
|||||||||||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|